Enigt byråd fyrer havnedirektør

Tirsdag aften fik havnedirektør i Hanstholm Havn Havn Birgitte Juhl en fyreseddel. Det var havnens bestyrelse, der havde indstillet direktøren til afskedigelse, og et enigt byråd tog beslutningen.

BIRGITTEJUHL.jpg

Punktet om den nu tidligere havnedirektør i Hanstholm Havn, Birgitte Juhl, var lukket for offentlighed og journalister på byrådsmødet i Thisted Kommune tirsdag aften.

Det var havnens bestyrelse, der havde indstillet direktøren til afskedigelse, og den indstilling traf et enigt byråd beslutningen om at følge.

- Jeg kan ikke komme nærmere ind på årsagen til fyringen. Det er en personalesag, og derfor er jeg underlagt tavshedspligt, siger borgmester og næstformand i havnens bestyrelse Lene Kjeldgaard Jensen til tvmidtvest.dk.

Hanstholm Havns regnskaber fra 2010 til 2013 har været under revisionsundersøgelse, efter at kommunalbestyrelsen anbefalede at få lavet undersøgelsen tilbage i marts i år. Borgmesteren vil dog ikke kommentere på, om der er en sammenhæng mellem undersøgelsens resultater og fyresedlen.

- Der var en indstilling fra bestyrelsen, og den har byrådet valgt at følge. Mere kan jeg ikke sige om den sag, siger hun.

2:02
Politikerne i Thisted har bortvist Birgitte Juhl fra stillingen som direktør for Hanstholm Havn

2:05
Birgitte Juhls tid som havnedirektør har været præget af store udfordringer for havnen. De sidste seks år har budt på det ene nederlag efter det andet.