Egon Plejdrup ny havneformand

Et scoop, kalder Hanstholm Havns direktør det, at Morsøs tidligere borgmester i går blev valgt til ny formand for Hanstholm Havneforum.

19hanstholm_havn001.jpg

Direktøren for Hanstholm Havn glæder sig over valget af den nye formand for Hanstholm Havneforum i går:

- For os er det et scoop at få så erfaren en politiker som Egon Pleidrup. Vi er i fuld gang med at realisere havnens udviklingsplan, og skal i den sammenhæng have søgt eu-midler og mange andre ting, så en politiker med det niveau, han har, er meget væsentligt for os, forklarer havnedirektør Britta Vang Mikkelsen til TV/MIDT-VEST.

Og Egon Pleidrup er ikke ubekendt med hverken Hanstholm Havn eller havneoplitik i det hele taget. Han har en baggrund som ansat ved havnevæsenet på Færøerne. Og han er selv kommet på Hanstholm Havn i årevis, da han har en lille fiskerjolle liggende.

Det er da også jollen, der berettiger ham til at stille op til bestyrelsen for Hanstholm havneforum, og den chance lod medlemmerne altså ikke glippe under generalforsamlingen i aftes.

Formandsposten blev ledig, da tidligere formand, Jens Jørgen Jensen, fik nye udfordringer som administrerende direktør for Scan-El i Sverige.