'Dyret' skal stå i spidsen for legendarisk træf: - Folk er ivrige efter at komme i gang

Efter flere års pause er Thy Træf tilbage og skal ledes af en ny formand.

2:01
Se indslaget om Thy Træf her.
Foto: Anne Simonsen, TV MIDTVEST

- Er vi ved at være klar? 

Henning Frohn står klar til åbningen af året Thy Træf, hvor over 700 motorcyklister passerer på vej ind på pladsen. 

Han er glad. For han er ny formand, for det store arrangement, som siden 1979 har samlet glade motorcykelister i Snedsted. 

Men der har været tomt for de store køretøjer siden 2019. Corona satte en stopper for træffet, som nu genåbner efter to års pause. 

Og så endda i solskin og 25 graders varme. 

- Når vi har det her vejr og man kan fornemme den her stemning, som er her i dag, så ved jeg, der nok komme gang i den – folk er klar, konstaterer Henning Frohn. 

Han er lokalt kendt som "Dyret" og har været med som frivillig bag Thy Træf de sidste mange år. 

- Når man kalder hinanden ved øgenavn, så er man jo også lidt tættere på hinanden. Det er fordi vi har et godt socialt sammenhold herude, forklarer formanden. 

Tilbage efter tre år

Da den tidligere formand, Nis de Lasson, gik af sidste år, trådte "Dyret" til. 

- Der var sgu mange, der pegende på mig, konstaterer Henning Frohn, som nu kan byde velkommen til sit første Thy Træf som formand. 

Og det kan godt være lidt af en udfordring at komme efter den tidligere formand og lige efter en lang coronapuse, indrømmer han. 

- Det bliver jo ikke det samme, som med Nis. Der er mange ting, der skal gøres, nu hvor det har ligget stille i et par år. Så er der mange ting, som man sådan lige skal finde ud af igen. Hvordan er det nu lige, vi plejer at gøre det der, hvem er det vi plejer at snakke med? 

Telefonen ringer konstant, når man er formand for Thy Træf, og årets træf er få minutter fra åbning.
Telefonen ringer konstant, når man er formand for Thy Træf, og årets træf er få minutter fra åbning.
Foto: Anne Simonsen, TV MIDTVEST

500 frivillige i ryggen

Men et arrangement med over 4000 deltagere, kan ikke klares af formanden alene. 

Henning 'Dyret' Frohn har omkring 500 hjælpere med, som alle skal give en hånd med for at få året træf i weekenden til at lykkes. 

- Det vigtigste er god kommunikation med de, som hjælper til. Det kommer man langt med, for så er der mange, der siger ja, fortæller han. 

- Vi har nogle opgaver, der skal løses. Men der er ingen, der ser det som ’problemer’ – vi ser det som ’opgaver’ og siger; Yes, det skal vi have løst. Så er det nemt at være foran, når folk følger med, og ikke går helt omme bagved. Det er der ingen, der har gjort, forklarer han. 

- De er her og de er klar. De er faktisk ivrige, det har vi kunnet fornemme de sidste dage. 

God stemning og masser af øl

Spændingen før startskuddet går er til at føle på. Selv tæller formanden ned og gør sig klar til åbningen. 

Som formanden er han fuldt ud til stede på træffet, og travlt med at tale med frivillige eller tage telefonen, hvis der skulle opstå "opgaver". 

- Der er hele tiden små ting, der skal løses. Men jeg tror, vi er ved at være, hvor vi skal være, smiler formanden få minutter før start. 

Se åbningen af årets Thy Træf her:

1:08


Nemt at sælge billetter

Han glæder sig over, at der - på trods af en pause - stadig er stor opbakning til træffet. 

- Der er nogle, der har troet at vi har haft udsolgt, så jeg har fået mange bekymrede henvendelser. Men det viser jo bare, at folk gerne vil komme. 

Derfor er Henning "Dyret" Frohn også klar på at tage en tørnen som formand flere år ude i fremtiden. 

- Det skylder vi de mange deltagere, som kommer i dag, og er glade for at være med, siger han. 

Thy Træf blev skudt i gang fredag klokken 12 og fortsætter indtil søndag.