Dyr transport af asylansøgere

Udlændingestyrelsen bruger mange penge på togbilletter til asylansøgere.- En absurd måde at bruge penge på, siger Ib Poulsen.

Teltlejr i Thisted med sne

320.000 kroner - så mange penge har Udlændingestyrelsen de sidste tre uger brugt på togbilletter til asylansøgere, der skal fra Thisted til Center Sandholm i Nordsjælland for at få behandlet deres sager.

Det oplyser flere medarbejdere i den midlertidige teltlejr i Thisted til Radio24syv.

Når asylansøgerne skal tage den lange rejse tværs af landet, skyldes det, at Udlændingestyrelsen ikke har sagsbehandlere i Midt- og Nordjylland. Styrelsen kan ikke sige, om der i fremtiden skal sagsbehandlere til blandt andet Thisted, men i en skriftlig kommentar til Radio24syv skriver styrelsen, at der løbende er sagsbehandlere i Sønderborg. De behandler dog ikke sager fra andre regioner.

Dansk Folkepartis folketingsmedlem Ib Poulsen, der også er viceborgmester i Thisted Kommune, er forargret over, at regningen er så stor.

- Det virker underligt, at Udlændingestyrelsen ikke skal være økonomisk ansvarlig, men bare ved, at man kan sende regningen videre. Det er en absurd måde at bruge penge skatteborgernes penge på, siger Ib Poulsen til Radio24syv.