Det kongelige teater kommer til Thy

Den 20.-22. maj spiller Det Kongelige Teater seks Pop Up koncerter forskellige steder landet.

To operasangere og fem kapelmusikere fra Det Kongelige Teater tager i slutningen af maj på en minitourné rundt om i landet. Mandag den 20. maj gør de stop ved Hanstholm Fiskeauktion og Thise Mejeri.

quoteVi er glade og stolte over at have sammensat en anderledes tour, hvor vi kan møde og underholde danskerne, der hvor de færdes i hverdagen.

Magnus Restofte, kommunikationschef, Det Kongelige Teater

- Vi er glade og stolte over at have sammensat en anderledes tour, hvor vi kan møde og underholde danskerne, der hvor de færdes i hverdagen - på arbejdspladsen, i bymiljøet og under fritidsaktiviteten, siger Magnus Restofte, kommunikationschef på Det Kongelige Teater.

Koncerterne varer omkring 30 minutter. Turnéholdet bliver fulgt af et mindre filmhold, som optager en dokumentar om kunstnerne, der blandt andet skal gøre rede for, hvad kulturen betyder for danskerne i dag.


Læs flere artikler fra Thisted eller i kategorien Kultur.