Den provokerende forfatter: Bent Haller bliver 75

Kun få forfattere bliver som Bent Haller skandaleberømte på deres debutroman. Men siden er Haller blevet en af landets mest veletablerede forfattere.

Bent Haller slog for alvor igennem med ungdomsromanen "Katamaranen" i 1976 (arkivfoto).
Bent Haller slog for alvor igennem med ungdomsromanen "Katamaranen" i 1976 (arkivfoto).
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

At blive danmarksberømt, fordi ens debutroman forbydes på biblioteket, er de færreste forfattere beskåret.

Men det var sådan, at forfatteren Bent Haller, som 5. juni fylder 75 år, helt fra starten bankede bogstaveligt ind i mange danskeres bevidsthed.

Efter at have fået afvist en lang række manuskripter vakte hans ungdomsroman "Katamaranen" i 1976 vildt postyr med sin socialrealistiske beskrivelse af et forrået og afstumpet nordjysk boligbyggeri med selvmord, sex og druk.

Et miljø ikke ulig det, han selv boede i på det tidspunkt i Aalborg.

Afdækningen af velfærdssamfundets skyggesider forfulgte han siden i "Sabotage", hvor unge udvikler sig fra fredelige demonstranter til voldelige bypartisaner.

I Thy medførte det, at begge bøger blev forvist fra bibliotekets børneafdelinger, og lokalpolitikere rasede højlydt over dem i mediedækket begejstring. De mente, at hans bøger fordærvede den danske ungdom.

Balladen forstummede ikke, da Haller så blev bevilget et fireårigt legat af Statens Kunstfond til at fortsætte sin forfattergerning.

Men Haller holdt snuden i sporet. Og det tog også kun cirka 20 år for Thisted Byråd at hæve sit forbud.

Bent Haller, som er et pressesky menneske, der helst lader sine nu over 100 bøger for børn og voksne tale for sig selv, hader i virkeligheden, at portrætter som dette altid starter med balladen om hans første værker.

Oprindeligt er han uddannet billedkunstner. Men siden den heftige kickstart med de første romaner har han udgivet et hav af andre romaner, digte, teater og film, børne- og voksenromaner og fantasy.

Særligt rost har han været for sine ungdomsbøger som de tegnefilmatiserede "Fuglekrigen" og "Kaskelotternes Sang", der blev til filmen "Samson og Sally".

Begge bøger stikker til samfundet og raser mod en tyranniserende overmagt, hvilket er et generelt tema i Hallers forfatterskab

Ud over Statens Kunstfonds livsvarige ydelse fra 2011 har forfatterskabet også indbragt en lang række andre priser såsom Ordkraft-Prisen i 2012, Kulturministeriets Børnebogspris i 1978 og Det Danske Akademis Silas-pris i 2005.

Desuden ligger han hvert år i top-10 over de største modtagere af bibliotekspenge.

Haller er inkarneret nordjyde og bor med sin kone i Aalborg.

/ritzau/

41:50
SE OGSÅ - et længere indslag om Bent Haller fra november 2020 i anledning af hans bog Det Man Skriver.