Dartens Dag overbeviste Torben og Kenneth: Nu skal de kaste med pile blandt professionelle

Dartklubben Thyboerne inviterede søndag til åbent hus. Det har resulteret i mindst to nye medlemmer.

1:50
Bjarne Kristensen (t.v) og Torben Iversen har nu begge planer om at melde sig ind i klubben.
Foto: Anders Meyer, TV MIDTVEST

Hvis du forbinder dart med værtshus øl eller en slidt skive i kælderen, så kan du godt tro om igen.

Pilesporten byder på både kaldenavne, blikende pointtavler og holdtrøjer.

Søndag inviterede Dartklubben Thyboerne i anledning af 'Dartens Dag' interesserede til prøveskydning i klubbens lokaler i Snedsted midt i Thy, hvor der blandt andet blev gjort op med fordommene om disciplinen.

- Jeg kunne godt tænke mig at dyrke det igen, lød det fra pensionist Bjarne Kristensen, der er fra Snedsted.

I sine unge dage spillede kaste han med dartpile på forskellige pubber i England. Han har nu genfundet lysten til sporten efter han har set den i tv.

- Jeg er lidt overrasket over, hvor stort det er. Jeg troede bare, at det var et kælderlokale, konstaterer han.

Pensionist Torben Iversen fra Thisted havde også fundet vej til Dartens Dag. 

- De er alle sammen dygtigere end man selv er. Man kan lure en masse tricks af og få nogle gode råd. Det virker topprofessionelt, sagde han.

En social sport

Klubbens formand, Kenneth ”Chrois” Jensen, mener, at porten nydes bedst i andres selskab.

- Alle kan være med. Fysikken er ikke så hård. Og så er det en sport, der ikke koster så meget at komme i gang med, forklarede han.

Kenneth ”Chrois” Jensen er formand i Dartklubben Thyboerne.
Kenneth ”Chrois” Jensen er formand i Dartklubben Thyboerne.
Foto: Anders Meyer, TV MIDTVEST

Formanden anerkender, at sporten er nem at begynde på. Derfor har mange også en dartskive i garagen.

- Man skal alligevel komme ned til os. Det er socialt og det er trods alt sjovere at være flere sammen, understregede han.

I Snedsted kan klubbens formand nu glæde sig over at både Bjarne Kristensen og Torben Iversen har planer om at melde sig ind.

Dartklubben Thyboerne har 19 medlemmer, og søndag var 18 nysgerrige, dartglade gæster forbi.