Brand i fiskefartøj

Skib var ved at blive skåret op ved flydedokken i Hanstholm, da der gik ild i isoleringsmateriale

090609HanstholmHavn.jpg

Klokken et mandag eftermiddag opstod der brand i et fiskefartøj, der var ved at blive skåret op ved flydedokken i Hanstholm. Branden brød ud, da man skulle tage en sonar ud af skibet, og gnisterne antænder noget isoleringsmateriale. Og ilden var ikke sådan til at bekæmpe, fortæller Thisted Brandvæsen.

- Vi tumler noget med at få det slukket, for det er svært at kontrollere skibets mange hulrum, så der er stadig noget, der driller. Men alt er under kontrol, forklarer indsatsleder Lars Bjørndal fra flydedokken i Hanstholm.

Det var meningen, skibet skulle videre til skrot, efter det var blevet skåret op i Hanstholm.

Se billede af skibet på www.hanstholmbrand.dk. Billedet er taget, mens brandfolkene var i gang med at slukke ilden.