Bølgecenter i medvind

Det kommende Center for Bølgeenergi i Hanstholm har ansat tovholder.

Wave Star fra luften.jpg

Det bliver den tidligere erhvervs- og udviklingschef i Thisted kommune, Jan Krogh, der i fremtiden skal være tovholder på det projekt, der skal gøre et nyt Center for Bølgeenergi til virkelighed i Hanstholm.

Aalborg Universitet og Hanstholm Havneforum har nu fået partnerskabsprojektet helt på plads og ansat Jan Krogh til at få projektet sikkert i havn.

Planen er i løbet af året, at opføre et stort videnscenter øst for Hanstholm Havn med udsigt over bølgekraftanlægget Wave Star.

Målet er at samle kompetencerne indenfor bølgeenergi, støtte projekter økonomisk og sikre Hanstholm positionen som førende inden for bølgeenergi.