Biolog med udmelding: Ikke alle naturbrande bør slukkes

En stor ukontrolleret naturbrand er noget, de fleste frygter, men en naturbrand er også med til at genstarte naturen og give plads til små og sjældne arter.

4:52
Død, ødelæggelse og evakuering. Brande har enorme konsekvenser, men i naturen er det ikke kun de negative af slagsen. En solid naturbrand skaber nemlig helt nyt liv.
Foto: Poul Gerner / TV MIDTVEST

Lennarth Skov Espersen er biolog og ekspert i laver. Med en lup om halsen kigger han efter de små organismer, der vokser på resterne af en afbrændt stub eller på et sted med bart sand.

Han går rundt i klitområdet i Nationalpark Thy, der brændte i 2019. 

- Her er tørveskive-lav, og der er også en grå plamage, det er forskelligfarvet skive-lav. De to er de første, der kommer efter en brand, fortæller Lennart Skov Espersen, mens han med luppen kigger videre på en åben plet med bart sand. 

For lige her i klitområdet er der fire år efter branden mange planter, insekter og laver - og netop forandringen efter branden glæder ham. 

Det samme med Cornelia Maj Christensen, som er en af dem, der ved, hvordan ild og naturbrande kan gavne biodiversiteten på klithederne i Nationalpark Thy.

-  Brand er rigtig vigtigt til at give plads og skabe lys til de arter, som ikke trives ret godt, hvis det er alt for græsdomineret, siger Cornelia Maj Christensen, der står for naturpleje og forvaltning hos Naturstyrelsen Thy.

Derfor foretager Naturstyrelsen også kontrollerede hedeafbrændinger i det tidlige forår, inden fugle og dyr begynder at yngle.

Lennarth Skov Espersen kigger efter laver i et område i Stenbjerg Klitplantage, der brændte for 4 år siden.
Lennarth Skov Espersen kigger efter laver i et område i Stenbjerg Klitplantage, der brændte for 4 år siden.
Foto: Poul Gerner / TV MIDTVEST

Naturbrande er ikke noget ualmindeligt fænomen i Thy

Brande kan opstå spontant i varme og tørre perioder, ved lynnedslag, eller hvis nogle er uforsigtige med åben ild. En ukontrolleret brand er der ingen, der ønsker. Måske lige bortset fra Lennarth Skov Espersen, som reagerer anderledes end de fleste, når det brænder.

- Jeg tænker, at så får vi den forstyrrelse i naturen, som naturen har så hårdt brug for. Det er rigtig godt for vores kære laver, siger han med et smil på læben.

I et område i Stenberg Klitplantage, der brændte for snart 20 år siden, er der registreret 25 forskellige laver.
I et område i Stenberg Klitplantage, der brændte for snart 20 år siden, er der registreret 25 forskellige laver.
Foto: Poul Gerner / TV MIDTVEST

Når det brænder i naturen, forsvinder alt det, der er; lyng, græsser og træer.  

- Vi får frigivet noget næringsstof. Vi får forynget lyngen og fjernet nogle af de her græsser, der overskygger nogle af de mere nøjsomme arter på heden, fortæller Cornelia Maj Christensen.

Efter branden i Vangså i august 2023, er der allerede en måned efter planter, der spirer frem.
Efter branden i Vangså i august 2023, er der allerede en måned efter planter, der spirer frem.
Foto: Poul Gerner / TV MIDTVEST

Senest brændte 65 hektar klithede og skov ved Vangså i begyndelsen af august, og allerede en måned efter kan man se de første grønne spire imellem de sorte stammer.

I 2004 brændte 155 hektar af Stenbjerg Klitplante. I dag er det et stort hedeområde. Kun en stub eller resterne af en træstamme vidner om, at her har været brand. 

- Det første, der sker efter en brand, er, at planter og dyr vender tilbage, og efter et par år kan man ane de første laver, som er meget langsom voksende, forklarer Lennarth Skov Espersen, alt imens han med luppen identificerer en 'cladonia diversa' også kaldet rød bægerlav.

Lennarth Skov Espersen har i 2016 sammen med Ulrik Søchting registreret ikke mindre end 365 forskellige laver i Nationalpark Thy, og et af hans yndlingssteder er netop det område, der brændte for næsten 20 år siden. Her har han registret 25 forskellige laver.

-  Laverne er seje. De kan leve alle steder, så længe de har fast underlag som en sten eller en stub. De kræver bare plads og lys, så algerne kan producere noget sukker, siger han.

Laverne er gaven efter en brand

Brand er helt afgørende for, at vi kan bevare de nøjsomme organismer, som kun har to krav; lys og plads.

Cornelia Maj Christensen bruger også ild i naturplejen og forvaltningen af de åbne klithede områder.
Cornelia Maj Christensen bruger også ild i naturplejen og forvaltningen af de åbne klithede områder.
Foto: Poul Gerner / TV MIDTVEST

Når jorden er dækket af et tæt tæppe af græs og lyng, så er der ikke plads til, at laverne kan indfinde sig. Derfor er lavekspertens opfordring:

-  Man skal overveje, om man skal slukke alle naturbrande. Hvis der ikke er fare for mennesker, så lad det brænde. Det er alfa omega, at der sker en genstart af naturen. Det er en forstyrrelse, der åbner for naturen, siger Lennarth Skov Espersen.