Billeder: Rav-feber i Agger

Lokale beskriver stemningen som "ren Klondyke". Optimalt vejr betyder, at ravjægere i hobetal er søgt mod kysten.

Søndag talte fisker Hans Erik Nørgaard 42 ravjægere på kysten ved Agger. Det er omskiftet fra storm til fralandsvind, der gør forholdene optimale:

- Jeg er født og opvokset i Agger og har boet her i 60 år. Men så mange ravjægere har jeg aldrig før set på én gang, siger Hans Erik Nørgaard.

Største stykke: 185 gram

En del af ravjægerne kommer langvejs fra. Når vejrudsigten er rigtig, spredes rygtet via Facebook og sms-kæder, og i dag var der folk fra både Thy, Mors, Holstebro og Himmerland på stranden ved Agger.

- Folk kommer kørende fra nær og fjern. Det er ren Klondyke-stemning. De folk, der har ravfeber skyr ingen midler, fortæller Hans Erik Nørgaard.

Lørdag fandt en ravsamler fra Klitmøller et stort stykke rav på 185 gram. Fundene var mindre søndag, men der blev fundet adskillige stykker på 30-50 gram, hvilket svarer til størrelsen på 2-3 valnødder.

Se flere af Hans Erik Nørgaards billeder herunder

rav1.gif

rav6.gif

rav7.gif

rav5.gif

rav4.gif