Bil trillede rundt og landede i have

58-årig mistede kontrollen over sin bil ved Bedsted.

260411_Bedsted.JPG

En beboer på Vestervigvej ved Bedsted fik sig noget af en forskrækkelse tirsdag eftermiddag, da en bil pludselig endte i hans have.

Ifølge vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi var der tale om et solo-uheld - en 58-årig kvinde fra Thisted-egnen kørte på Vestervigvej mod sydvest, da hun af ukendte årsager pludselig mistede herredømmet over bilen.

Bilen kom over i den modsatte grøft, trillede rundt og endte til sidst på taget i haven ved nummer 134.

Den 58-årige kvinde blev kørt til undersøgelse på skadestuen, men skulle ifølge de foreløbige oplysninger ikke være kommet alvorligt til skade.

 

260411_2Bedsted_0.JPG

260411_3Bedsted_0.JPG