Aage Brusgaard vil være kræmmer

Fremskridtsmanden Aage Brusgaard forlader politik efter 31 år. Nu vil han bruge mere tid på at sælge sin patenterede savbuk til motorsavsforhandlere. Og desuden vil han sælge arbejdstøj på kræmmermarkeder.

Brusgaard_savbuk_type1.jpg

Den 20. august bebudede Aage Brusgaard, at han forlader politik med øjeblikkelig virkning. Men han slipper det alligevel ikke helt. Han bliver siddende i hovedbestyrelsen for Fremskridtspratiet.

- Politik er stadig sjovt. Men når man har været politiker i 31 år, så er det ved at være på tide at prøve noget nyt. Men jeg er jo kun 62 år, så jeg er ikke for gammel til at genopstille til næste valg. Men lad os nu se, siger Aage Brusgaard.

Nu vil han bruge mere tid på at køre rundt og sælge sin patenterede savbuk. Han vil udvidde sin forretning til Norge og Sverige, og hvis ikke lige det var på grund af sprogproblemer, så skulle savbukken også sælges i Tyskland.

Fremover vil han også kunne findes på kræmmermarkeder, hvor han vil sælge arbejdstøj, og bordben, der kan spændes på en pallebund, og dermed har man et arbejdsbord.