75-årig druknet i Thyborøn Havn

Midt- og Vestjyllands Politi havde en helikopter i luften i forbindelse med eftersøgningen i havnen.

Thyborøn Havn
Foto: Rasmus Krieger Jensen TV MIDTVEST

En 75-årig kvinde er i dag druknet i et havnebassin i Thyborøn Havn.

Midt- og Vestjyllands Politi fik klokken 12.15 en melding om en person i et havnebassin i Thyborøn og rykkede derfor straks ud med helikopter for at foretage en redningsaktion.

Den redningsaktion blev kort efter afblæst, da kvinden blev fundet død i vandet.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi på Twitter.

De pårørende til den 75-årige kvinde er blevet underrettet af politiet.