49-årig fundet i klitterne

Den 49-årige kvinde, som har været forsvundet siden i går aftes, er nu fundet. Hun er fløjet til sygehuset i Aalborg.

14022014helikopter.jpg

Klokken 11:50 fandt politiet den 49-årige kvinde, som har været faret vild i klitterne nord for Klitmøller siden i går aftes.

- De kunne se hende op fra helikopteren. Hun lå ude i klitterne, fortæller vagtchef Carsten Henriksen fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Hun blev fundet tæt på hovedvejen.

Konfus men i live

Den 49-årige var i live, da betjenene nåede frem til hende.

- Hun var kontaktbar men noget konfus, fortæller vagtchefen og fortsætter:

- Hun havde ligget der hele natten.

Kvinden blev efterfølgende fløjet med helikopter til sygehuset i Aalborg. Hun er ikke i livsfare, oplyser politiet.

14022014heli.jpg

14022014heli1.jpg

14022014heli5.jpg

14022014heli3.jpg

14022014heli2.jpg