31-årig anholdt efter påsat brand i lejlighed

Brandvæsnet fik hurtigt kontrol over en brand i Ikast. Lejlighedens beboer bliver mandag fremstillet i et grundlovsforhør.

Branden opstod omkring klokken 22.30 søndag aften.
Branden opstod omkring klokken 22.30 søndag aften.
Foto: Karl Erik Lørup, TV MIDTVEST
Opdatering

Opdatering

Den 31-årige er ved et grundlovsforhør ved retten i Herning blevet varetægtsfænglset i fire uger i surrogat - dermed skal han tilbringe fængslingen på en psykiatrisk afdeling i stedet for et arresthus.

    En 31-årig mand blev søndag aften anholdt efter en brand i en lejlighed i Bøgildparken i Ikast.

    Branden opstod omkring klokken 22.30 - ingen kom til skade ved branden, og der skete ifølge politiet kun mindre skader, idet brandvæsnet hurtigt fik kontrol over situationen.

    - Vi har fundet tegn på, at branden kan være påsat. Derfor er lejlighedens beboer blevet anholdt og sigtet for brandstiftelse, oplyser Bent Smedegaard fra lokalpolitiet i Herning.

    Efter anholdelsen lod den 31-årige sig frivilligt anbringe på en psykiatrisk afdeling. Han bliver mandag eftermiddag fremstillet i et grundlovsforhør ved retten i Herning.

     
     
    Foto: Karl Erik Lørup, TV MIDTVEST