13-årig stak 15-årig med urtekniv
Et opgør mellem to beboere på børneasylcenteret på Mors udviklede sig til knivstikkeri.
En uoverenstemmelse søndag aften mellem to drenge på børneasylcenteret på Vestmors tog pludselig en alvorlig drejning.
- En 13-årig dreng og en 15-årig dreng var røget i slagsmål. Pludselig stak den 13-årige den 15-årige i låret med en urtekniv, fortæller vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, Simon Skelkjær.
Den 15-årige kom til behandling på sygehuset, hvor man ifølge politiet kunne konstatere, at der ikke var sket nogen alvorlig skade på drengen efter knivstikket. Den 15-årige skulle igen være udskrevet fra hospitalet
Episoden fandt sted kl. 21:19 på den tidligere Rovvig Efterskole, der i dag danner ramme for børneasylcenteret for uledsagede børn og unge.
- Vi har haft tilbageholdt drengen i nat og sagsbehandlet på det, og herefter er den 13-årige bragt til Nordjylland, oplyser Simon Skelkjær.
Der venter nu en social sag for den 13-årige, slutter vagtchefen.