Strejkende sygeplejersker har en masse ferie i banken

Ferieafvikling og uvilje mod at tage ekstraarbejde kan bremse normalisering af sygehusvæsenet efter strejke.

Selv om synet af strejkende sygeplejersker i gadebilledet snart er slut, så venter en lang behandlingspukkel i sundhedsvæsenet. Afviklingen af den afhænger også af sygeplejerskernes velvilje.
Selv om synet af strejkende sygeplejersker i gadebilledet snart er slut, så venter en lang behandlingspukkel i sundhedsvæsenet. Afviklingen af den afhænger også af sygeplejerskernes velvilje.
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Fredag ventes et lovindgreb at afslutte ti ugers sygeplejerskestrejke. Men det betyder langt fra, at sundhedsvæsnet er tilbage på fuld styrke allerede lørdag.

For de strejkende sygeplejersker har op til fire ugers sommerferie til gode. Og den skal afvikles inden nytår, skriver DR.

Sygeplejerskerne på Aarhus Universitetshospital (AUH) har ifølge DR eksempelvis tilsammen omkring 4000 feriedage til gode.

Ifølge Sundhedsstyrelsen vil der grundet strejken være et efterslæb for planlagte operationer, som først er afviklet om cirka to år.

Det skyldes dog også et efterslæb i nogle regioner som følge af covid-19-situationen, samt at afviklingen formentlig først vil kunne gå i gang omkring nytår, da en del sygeplejersker først skal have afviklet deres ferie.

Jes Søgaard, der er professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, mener, at to år er et meget pessimistisk skøn i lyset af den mere omfattende sygeplejerskestrejke i 2008.

- Dengang gik der 18 måneder, selv om puklen var større. Sundhedsstyrelsen tager ikke højde for, at der er mulighed for at bruge de private hospitaler, siger han til Ritzau.

- Så hvis vi undgår store udbrud af covid-19 og influenza til vinter, og hvis sygeplejerskerne er villige til at arbejde over, så tror jeg, at et år er et bedre bud end to.

Men hvis sygeplejerskerne omvendt er så vrede, at de nægter at tage overarbejde for at komme puklen til livs, så er det ifølge Jes Søgaard en helt anden situation.

- Så er Sundhedsstyrelsens mest pessimistiske scenarie på omkring syv års afvikling af behandlingspuklen en mulighed, siger Søgaard.

Claus Hovgaard, der er formand for foreningen Sundhed Danmark, som repræsenterer privathospitalerne, advarer mod at tro, at privathospitalerne kan overtage mange flere operationer.

- Vi har allerede skruet vores aktiviteter op med 15-18 procent. Det kan godt være, vi kan skrue lidt mere op, men ikke mange procent, siger han.

- Man skal huske på, at privathospitalerne kun udgør omkring en procent af det samlede sygehusvæsen, så det vil jo også være en utopi at tro, at vi alene kan nedlægge ventelisterne.