Lektor om sygeplejestrejke: Pilen peger på Christiansborg
Arbejdsmarkedsforsker og sundhedsøkonom mener, at politisk indgreb er den mest sandsynlige ende på strejken.
I mere end to måneder har sygeplejerskerne været i strejke, og fra onsdag er yderligere 215 sygeplejersker udtaget til at nedlægge arbejdet, og nu strejker i alt 5503 sygeplejersker ifølge Dansk Sygeplejeråd (DSR).
Statsminister Mette Frederiksen (S) afviste tirsdag at blande sig i sygeplejekonflikten, men ifølge både en arbejdsmarkedsforsker og en sundhedsøkonom er et politisk indgreb den mest sandsynlige afslutning på strejken.
- Løsningen skal findes ved et regeringsindgreb på den ene eller anden måde. Om vi er der, og hvornår vi er der, det er svært at sige, siger Jakob Kjellberg, der er professor i sundhedsøkonomi ved Vive - det Nationale Forsknings- og Analysecenter for velfærd.
Laust Høgedahl, der lektor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, mener også, at situationen virker meget fastlåst.
- Både arbejdsgiverne og lønmodtagerne har sagt, at de har svært ved at se en forhandlet løsning. Så pilen peger i høj grad på Christiansborg, siger han.
Ifølge Jakob Kjellberg begynder presset på sundhedsvæsnet at stige.
- Der er flere planlagte operationer i denne periode. Vi kan se, at der oparbejdes en pukkel af folk, der venter på operation, og den pukkel bliver større, jo længere tid der går, siger han.
Han understreger dog, at de operationer, der er udskudt, er operationer, som man klinisk kan forsvare at udskyde.
- Der er ingen diskussion om, at det er et problem for sundhedsvæsnet, men man kan altid diskutere, hvor kritisk det er, siger Jakob Kjellberg.
Arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl forklarer, at det er kutyme, at Folketinget hastebehandler et lovindgreb i en arbejdsmarkedskonflikt.
Ved hastebehandling kræver det, at tre fjerdedele stemmer for. Derfor skal regeringen altså få tre fjerdedele af mandaterne med, hvis de skal gribe ind i konflikten.
Inden strejken begyndte, forkastede sygeplejerskerne to mæglingsforslag. Laust Høgedahl mener, at sygeplejerskerne skal håbe på, at man tager fat i dem igen.
- Og så må de håbe på, at der er politisk vilje til at lægge lidt mere oven i, men det er bestemt ikke sikkert.
Sygeplejerskerne har været i strejke siden 19. juni. Strejken skyldes blandt andet, at sygeplejerskerne har et krav om mere i løn, som arbejdsgiveren Danske Regioner ikke vil indfri.
Tirsdag varslede Dansk Sygeplejeråd, at yderligere 173 sygeplejersker er udtaget til strejke. De kommer til at strejke fra 21. september.
Hvis konflikten stadig er i gang til den tid, vil 7205 sygeplejersker strejke.
/ritzau/
