Endnu en forsinkelse ærgrer hospitalsdirektør: Her er problemerne, der stadig ikke er løst i Gødstrup

Regionshospitalet Gødstrup have været klar til at modtage patienter i 2017, men den ene forsinkelse har afløst den anden i hospitalsbyggeriet. Den seneste har udskudt åbningen på ubestemt tid.

2:21
Regionshospitalet Gødstrup er igen forsinket. Årsagen er nogle tekniske forhold, der skal udbedres.
Foto: TV MIDTVEST (arkiv)

Åbningen var planlagt til for fire år siden. Så blev den forsinket. Og udskudt en gang til og så igen. Senest lød det, at flytningen ville ske i 13. september til 31. oktober i år.

Men efter et evalueringsmøde i byggeorganisationen onsdag aften blev det meldt ud, at heller ikke den plan kan holdes. Hospitalsdirektøren vil for nuværende ikke komme med en ny dato.

- Vi kan konstatere, at vi ikke er på plads. Det er en lang række af forhold såsom nogle brandtrapper og branddøre, der er skal være sikre. Logistiksystemer, der skal kunne kommunikere. Det er nogle eksempler ud af en lang liste, siger Poul Michaelsen.

Især kapellet er ufærdigt, forklarer projektets byggetekniske koordinator, Finn Brødbæk, fordi det har været udskudt som noget af det sidste, der skal stå færdigt.

- Der mangler gulve, døre og nogle fryserum. Og så er elevatoren ikke installeret endnu, siger han.

Banebrydende løsninger giver problemer

Hospitalsdirektøren forklarer forsinkelsen med, at der på det nye hospital bliver introduceret en lang række nye tekniske løsninger, som først kan testes, når de er installeret. For eksempel skal 1200 systemer spille sammen, hvis brandalarmen aktiveres.

Trappeskakten skal fyldes med overtryk ved brand, men løsningen til dette kunne brandmyndighederne ikke godkende ved en inspektion. Derfor forsinker det byggeriet yderligere.
Trappeskakten skal fyldes med overtryk ved brand, men løsningen til dette kunne brandmyndighederne ikke godkende ved en inspektion. Derfor forsinker det byggeriet yderligere.
Foto: Sebastian Andreasen Rasch, TV MIDTVEST

- Løsningerne bliver testet, efterhånden som de bliver færdige, og ved de tests er de altså dumpet. Nogle ting er simpelthen konstrueret forkert, der skal laves om, og andet er hængepartier, siger han.

Det er vilkårene i et 'bar-marks-projekt', som hospitalsdirektøren kalder det, hvor man altså konstruerer et helt nyt hospital fra bunden. 

Hospitalsledelsen vil nu bruge de kommende uger på at lave et overblik over forsinkelsen indtil udgangen af juni, hvor det vil stå klart, hvor længe projektet forsinkes denne gang.

- Vi taler forhåbentligt uger, men jeg er holdt op med at give garantier i denne her branche, og jeg er ked af det i forhold til vores patienter og personalet, siger Poul Michaelsen.

Ifølge Finn Brødbæk, så er det særligt dialogen med brandmyndighederne, der har forsinket byggeriet. Blandt andet fordi en del døre endnu ikke er godkendt samt en trappeskakt.