Viceforstander på skolehjem: Anbragte børn skal selv bestemme

Viceforstanderen på Struer Skolehjem mener ikke, at det er nødvendigt at ændre lovgivningen for, hvad en pædagog på et opholdssted for børn må blande sig i.

Henrik Bitsch er viceforstander på Struer Skolehjem. Foto: Sebastian Andreasen Rasch, TV MIDTVEST

De seneste dage har TV MIDTVEST fortalt om behandlingshjemmet Schuberts Minde i Ringkøbing, som har fået kritik efter en video, hvor en pædagog verbalt overfuser et barn.

Selvom forstanderen er enig i, at pædagogens opførsel er langt over stregen, så mener han også, at der er behov for at ændre i pædagogernes værktøjer, så de minder mere om de beføjelser, forældre har overfor deres børn, hvis et barn går over stregen.

Læs også Forstander på kritiseret behandlingshjem: - Forsøg at forstå vores magtesløshed

- Vi kan stå og kigge på det, vi kan snakke med børnene om det, men vi har ikke nogen hjemmel til at reagere overfor det, sagde forstander Per Jacobsen til TV MIDTVEST lørdag om den magtesløshed, han føler, personalet nogle gange står med i arbejdet med børnene.

I Struer mener viceforstanderen på en anden institution dog, at den nuværende "lov om voksenansvar for anbragte børn og unge" er rigtig.  Her har de fået halvanden million af staten til at uddanne personalet bedre for at undgå konflikter.

- Der er en tydelig struktur med regler og rammer her også, men vi kan ikke gå ind i børnenes selvbestemmelsesret og tage nogle ting eller lommepenge fra dem. Det er no-go, siger Henrik Bitsch, viceforstander på Struer Skolehjem.

Virker på den lange bane

Ifølge den nuværende lovgivning vægtes børnenes ret til selv at bestemme højere end fagpersonalets vurdering af, hvad der er bedst for det enkelte barn.

Det betyder, at behandlingshjemmene som udgangspunkt ikke må forhindre børn i at stikke af, leve af slik eller spille computer natten lang.

Læs også Skal behandlingshjem have "forælderbeføjelser"? Venstre siger ja - Socialdemokratiet siger nej

Og reglerne, der giver børnene ret til selvbestemmelse, virker, mener viceforstanderen fra Struer Skolehjem.

Det tager bare ofte rigtig lang tid, før resultaterne viser sig.

- Vi har fundet ud af, at det er det, der virker bedst på den lange bane. Det virker, når de rejser herfra. At man får skabt en relation til dem, at de stadig har tilknytning til nogle voksne, som de stoler på, og som de kan vende tilbage til, siger Henrik Bitsch fra Struer Skolehjem.

Så når et barn endnu engang ikke gør, som en voksen siger, er løsningen igen og igen og igen dialog, indtil den voksne får brug for en pause. Så tager en anden voksen over - indtil han eller hun får nok.  Altså kræver det tålmodighed.

Bruger ikke konsekvenser

Børnene skal selv finde ud af at ændre nogle ting inde i sig selv, og det skal ikke være personalet, der kommer udefra og siger, hvordan tingene skal være.

Betyder det, at I aldrig gør brug af konsekvenser over for børnene?

- Ja, vi har ikke konsekvenser over for dem. Vi har sådan nogle ting, som man måske ikke kan. Man behøver ikke at komme i Fårup Sommerland, hvis man har snakket grimt til pædagogerne - så behøver man ikke at få alle mulige goder. Men konsekvenser bruger vi ikke, siger viceforstanderen.

Institutionen har børn anbragt, der har boet på skolehjemmet i mere end ti år, som pædagoerne fortsat arbejder med. 

Trods det, at der er nogle børn, de ikke kan nå - heller ikke på den lange bane - så tror han på modellen med børnenes ret til selv at bestemme.