Var på vej på lossepladsen

Nærpolitiet i Struer efterlyser ejeren af et ur til den uhørte værdi af knap en kvart million kroner.

130214ur.jpg

Det var lige ved at ryge til destruktion, men en snarrådig politibetjent nåede alligevel lige at redde et helt særligt ur. Og det var heldigt, for uret viste sig at være et meget dyrt Urban Jürgensen-ur til en anslået værdi af 200.000 kroner.

- Så tænker man 'hold da op, det har vi haft til at ligge i en skuffe', siger politiassistent Jørgen Lageri fra politiet i Struer.

Siden oktober sidste år har politiet haft uret liggende som hittegods, og efter tre måneder var det tid til at rydde op. Men uret røg efter en indskydelse forbi en urmager først. Og det var heldigt.

- Det havde været en katastrofe, hvis det var endt på lossepladsen. Det er helt vildt. For det her, det er så lækkert et ur - håndværket i det. Man savler lidt, når man kigger på sådan noget, siger urmager Jens Christian Larsen fra Profil Optik i Struer.

1:46
Politiet i Struer opdagede at et ur som blev indleveret som hittegods er 200.000 kroner værd.