Tip en ruin

Fristen for at tippe en ruin i Struer Kommune udløb i dag. 22 huse er blevet tippet.

100222_ruin001.jpg

Struer Kommune er træt af at se på faldefærdige huse. Derfor har man bedt kommunens borger om hjælp, til at udpege ruinerne. Det har givet 22 tip.

4 af husene er ejet af Låsby-Svendsen. Det skulle man tro gjorde det let at rive husene ned, men sådan er det desværre ikke. Kun et af husene er nemlig en del af konkursboet. De resterende tre er nemlig ejet af familie og venner. Det ene hus, der er en del af konkursboet, er det første der skal rives ned.

Kommunen har fået 75 procent af udgifterne fra velfærdsministeriet, svarende til 3,2 mio. kroner. Kommunen spytter selv cirka 1,1 mio. kroner i det, så der er altså 4,3 mio. til at hive huse ned for. Det rækker til 25-30 huse.