Sommerhusejer frygter ny storm

Limfjorden truer med at rykke ind i sommerhusområde ved Oddesund efter digebrud

BentLynge2.jpg

Sommerhusejer Bent Lynge var søndag ude for at få et overblik over, hvordan vinterens storme har hærget sommerhusområdet Sunddraget ved Oddesund nord for Struer.

- Det er rigtig slemt den her gang. Fjorden ender med at rykke helt ind i bebyggelsen, hvis vi får sådan en storm igen, inden skaderne er udbedret.

Sådan siger Bent Lynge, der har haft sommerhus ved Sunddraget i 21 år. For to uger siden brød havet gennem diget tre steder. I denne weekenden har stormen så sendt endnu mere saltvand ind, så højeste vandstand er målt til 81 cm over normalen.

Beboerne ved Sunddraget står selv med ansvaret for at få udbedret skaderne i diget, som kun nåede at holde i seks år efter den voldsomme storm i 2005.