Påkørte 25-årig med vilje

Tre unge mænd fra Lemvig løsladt efter grundlovsforhør.

HolstebroNaerSkilt.jpg

En 25-årig mand fra Struer slap tilsyneladende meget heldigt, da en gruppe mænd søndag morgen bevidst påkørte ham med en bil på Holstebrovej i Struer.

Offeret blev efter påkørslen også slået og sparket, så han faldt og slog hovedet i fortovet. Det resulterede i en cirka ni centimeter lang flænge, hvorefter han blev behandlet på skadestuen

Politiet er indtil videre meget tilbageholdne med oplysninger i sagen og vil ikke give et bud på motivet til overfaldet.

To mænd på 18 og 19 år fra Lemvig blev søndag aften anholdt i sagen - og mandag blev endnu en 18-årig anholdt. De blev alle tre fremstillet i et grundlovsforhør, hvor anklageren krævede dem varetægtsfængslet - men dommeren valgte at løslade dem. De er dog stadig sigtet i sagen.