På cykel til København, så marathon og nu cykel hjem igen

Makkerpar fra Struer-Humlum har netop gennemført CPH Marathon efter at have cyklet hele vejen fra Vestjylland til København.

Karsten Clemmensen tog samme tur sidste år. I år har han dog fået selskab af Kenneth Ørum.
Karsten Clemmensen tog samme tur sidste år. I år har han dog fået selskab af Kenneth Ørum.
Foto: TV MIDTVEST

44-årige Karsten Clemmensen fra Humlum og hans makker, 34-årige Kenneth Ørum fra Struer har haft en weekend lidt ud over det sædvanlige. Og den er langt fra slut endnu.

De to – der kalder sig Kongen & Den hvide kenyaner – hoppede på cyklen fra hjemmet i Humlum og Struer i går og cyklede så hele vejen til København. Undervejs har de været udfordret af meget regn og modvind, der forsinkede dem nogle timer.

God tur hjem...

Men søndag morgen ankom de til hovedstaden, hvor de begge skulle løbe CPH Marathon.  De 42,195 kilometer gennemførte makkerparret i tiden 4 timer og 45 minutter.

Men selvom de nok begge har godt trætte ben nu, ja så mangler de to herrer altså lige en lille cykeltur hele vejen hjem til Vestjylland igen.

De to jernmænd samler via sponsorater ind til Humlum Borgerforening.

De forventer at være fremme i Humlum igen i morgen mandag ved middagstid. Målet er at klare turen på under 48 timer.   

Du kan følge de seje vestjyder på deres tur hjem via deres Facebookside HER. 

Sådan så cykelruten ud fra Struer til hovedstaden. Der er lang vej hjem lige nu. 
Sådan så cykelruten ud fra Struer til hovedstaden. Der er lang vej hjem lige nu.