Omfattende brand på Humlum Kro - dele af kroen er brændt ned

Stor brand på Humlum Kro tidligt mandag morgen

Tidligt mandag morgen har en stor brand hærget Humlum Kro.
Tidligt mandag morgen har en stor brand hærget Humlum Kro.
Foto: Karl Erik Lørup, TV MIDTVEST

Tidligt mandag morgen blev Nordvestjyllands brandvæsen kaldt ud til en brand på Humlum Kro ved Struer. 

Indsatslederen fortæller, at der har været tale om en omfattende brand, hvor en del af kroen er brændt ned.

Skaderne på kroen indebærer røg- og varmeskader. Der er ingen mennesker, der er kommet til skade i forbindelse med branden. 

Fordi branden har været så omfattende, som det var tilfældet, har slukningsarbejdet også været stort. Brandvæsenet fra både Struer og Thyholm har taget del i arbejdet, der endnu ikke er færdiggjort. 

Det vides endnu ikke, hvad der var skyld i branden.

0:46
Se video: Det meste af Humlum Kro brændte tidligt mandag morgen ned.