Øget overskud hos B&O

Bang & Olufsen havde i 2011/12 et overskud på 104 millioner før skat.

B og O domicil.jpg

Struer-virksomheden er ved at ane lys forude efter en række svære år. Selskabet resultat blev i år på 104 millioner mod 40 millioner sidste år. Alene i regnskabsårets sidste kvartal blev resultatet før skat på 77 millioner. Det er en forbedring på 69 millioner i forhold til perioden sidste år.

- I løbet af et stærkt fjerde kvartal, hvor vores toplinje voksede 22 procent sammenlignet med sidste år, introducerede B&O Play en ny tv-familie og to nye musiksystemer, siger CEO Tue Mantoni.

EM i fodbold

Omsætningen er også øget i forhold til sidste år, og er nu på 3.008 mio. kroner. EM i fodbold var også med til at øge omsætningen. I sidste kvartal blev der omsat for 688 millioner på salg til forbrugere. Sidste år på samme tid var omsætning på salg på 555 mio. kroner.

Selv om virksomheden skriver, at der ikke bliver betalt udbytte i år, så reagerede børsen alligevel med øget tillid til Bang & Olufsen.

 På tre minutter steg aktiekursen med 10,8 procent til kurs 71, skriver business.dk