Nu leder politiet efter forsvunden kvinde fra vandet

Politiet leder intenst efter en 60-årig kvinde fra Struer. Ingen har været i kontakt med hende siden lørdag.

Politiet leder blandt andet efter kvindens røde elscooter
Politiet leder blandt andet efter kvindens røde elscooter
Foto: Henrik Drivsholm
Opdatering

  • Tirsdag aften blev kvinden fundet død i havnebassinet i Struer.

Tirsdag er politiet talstærkt til stede i og omkring Struer, hvor de leder efter en 60-årig kvinde. Ingen har været i kontakt med hende siden lørdag, og politiet frygter, hun kan være kommet noget til. 

Det oplyser vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Andreas Bang Andersen. 

- Vi leder efter hende både med hunde og med droner i luften. Tirsdag morgen har vi fået assistance af Beredskabsstyrelsen, så vi kan indlede eftersøgning i havneområdet, siger Andreas Bang Andersen. 

Politiet har ikke spor, der peger i retning af, at hun skulle være endt i vandet, men ifølge vagtchefen søger de bredt.

- Struer er jo en havneby, og vi sørger for ikke at udelukke noget. Derfor er vi også til stede i vandet, siger Andreas Bang Andersen. 

0:34

Efterspørger hjælp

Ingen har været i kontakt med den savnede siden lørdag, men politiet appellerer til, at man henvender sig, hvis man har set enten kvinden eller hendes røde elscooter, der heller ikke er på hendes bopæl. 

Kvinden beskrives som spinkel af bygning, med mellemlangt lyst hår. Dårligt gående og formentlig kørende på en rød elscooter som den på billedet øverst i artiklen.

Politiet formoder, hun befinder sig i Struer.