Noas Ark kommer til Struer

Det spektakulære museumsskib, Noas Ark, ankommer søndag til Struer.

Naos Ark bliver transporteret med slæbebåd fra havn til havn.
Naos Ark bliver transporteret med slæbebåd fra havn til havn.
Foto: verhalenark.nl

Midt- og Vestjyder har de kommende uger mulighed for et usædvanligt museumsbesøg. På Struer Havn vil man de næste tre uger kunne gå ombord i intet mindre end Noas Ark.

70 meter langt, 13 meter højt og 10 meter bredt og i 4 etager – det er dimensionerne for det imponerende flydende museum. Naos Ark har netop været på rundtur i Norge, og på vej til Holland lægger det til i nogle af de danske havne.

Arken Noa viser historien fra Biblen om Adam og Eva, Kain og Abel, Noa og alle de andre bibelske personer. Man kan blandt andet kæmpe med Goliat, leve som Noa og hans dyr, opdage at Salomon havde tusind koner eller finde ud af, hvad forbindelsen er mellem Jesus og Livets træ, som vokser i 12 meters højde og bugter sig gennem hele Noas Ark.

Bibelens fortællinger er en væsentlig del af den lange europæiske historie og dermed en del af vores kultur. Selv hvis man ikke har et personligt forhold til Bibelen, giver arken en neutral platform for formidling af mange af de historier, som vores baggrund og kultur spejler sig i, oplyser folkene bag arken.

Arken holder åbent hver dag fra kl. 9-18.

Læs mere om arken her