Muligt E. Coli fund i vandet på Thyholm

Borgere, der får vand fra Thyholm Private Fællesværk, anbefales at koge drikkevandet efter muligt fund af E. Coli bakterie.

Cirka to ud af tre husstande på Thyholm opfordres til at koge vandet. Der er konstateret et muligt fund af E. Coli bakterier i drikkevandet, det skriver Struer Kommune i en pressemeddelelse. 

Ifølge meddelelsen er det vandet fra Thyhom Private Fællesværk, der er under mistanke for bakterieforureningen.

- Forbrugere i Hvidbjerg og landområderne rundt om - cirka to tredjedele af husstandene på Thyholm - får vand fra dette vandværk.  

- Embedslægen anbefaler derfor, at du koger vandet fra hanen, før du drikker det eller bruger det til madlavning, hvis du får vand fra dette vandværk. Bakterierne bliver dræbt efter to minutters kogning, skriver Struer Kommune i pressemeddelelsen.

Vandværket er nu i gang med at tage nye prøve og forsøge at spore kilden til forureningen af drikkevandet. Først når resultatet af de nye prøver foreligger og drikkevandet igen er rent, vil embedslægens kogeanbefaling blive ophævet. 

Embedslægen opfordrer alle husstanden i denne del af Thyholm til at koge drikkevandet og i øvrigt at følge med på kommunens hjemmeside for nyt om sagen.  
Embedslægen opfordrer alle husstanden i denne del af Thyholm til at koge drikkevandet og i øvrigt at følge med på kommunens hjemmeside for nyt om sagen.  
Foto: Struer Kommune

Fakta: Sådan beskytter du dig

 

Kommunen opfordrer borgerne i området til at følge med  på www.struer.dk og Struer Kommunes Facebookside, hvor kommunen løbende vil opdatere med nyt.


Læs flere artikler fra Struer eller i kategorien Miljø.