Millioner til havnefornyelse i Struer

24 millioner kroner fra Realdania og kommunen skal bruges til at gøre havnen i Struer attraktiv

Struer Kommune Skilt 2_0.jpg

Borgerne i Struer får nu indflydelse på, hvordan et tocifret millionbeløb skal bruges på at gøre byens havn mere attraktiv.

Ialt 24 millioner kroner står til rådighed for de gode ideer, der kan gøre området ved havnen i Struer mere spændende og dermed blive et større aktiv for kommunen.

Det er Realdania og Struer Kommune der har spyttet de mange penge i puljen. og tanken er at borgerne skal spille ind med deres kreative ideer via et spørgeskema.

- Alle de gode ideer fra borgerne bliver givet videre til de arkitekter der står for opgaven. De skal klædes bedst muligt på, så de forstår stedet og borgernes behov, siger projektleder Bjarke Danvig fra Struer Kommune.

Bjarke Danvig efterlyser konkret tanker om hvordan opholdsarealer, kunst og kultur samt måske idrætsfaciliteter kan integreres i havne- miljøet så det spiller bedre sammen med Struers byrum og gågade.

Området har virkelig mange muligheder, som endnu ikke er udnyttet, siger Struer borgmester Mads Jakobsen, Venstre.

- Derfor glæder jeg mig til at se input fra borgerne og ikke mindst projektet, som vi forventer er færdigt i 2017, siger borgmesteren