Liberal Alliance i Venstre-land

Tidligere Venstre-formand melder sig ind i Anders Samuelsens parti.

100510_Liberal_Alliance001.jpg

Liberal Alliance etablerer nu en partiafdeling i hjertet af Venstre-land.

Partileder Anders Samuelsen oplyser, at den tidligere formand for Venstre i Struer-Gimsing, Ejnar Korsgaard Nielsen, har meldt sig ind i Liberal Alliance og partiet håber nu på en ny lokalafdeling i Struer.

Ejnar Korsgaard Nielsen var kandidat for Venstre ved kommunalvalget sidste år, men forlod partiet ved årsskiftet. Han er blandt andet utilfreds med partiets politik for yderområderne.

- Nu forsøger man sig med et Danmark i Balance. Det var også det man gik til valg på for flere år siden. Det er mislykkedes. Det koster arbejdspladser og sygehuse. Det koster simpelthen for meget i yderområderne, siger Ejnar Korsgaard.

- Venstre et nyt Socialdemokrati

Anders Samuelsen mener, at længere tids utilfredshed med blandt andet sygehuspolitikken får flere og flere Venstre-medlemmer i det vestjyske til at skifte parti.

Partilederen afviser, at Liberal Alliance bevidst fisker efter Venstre-stemmer - men han siger, at der er en udtalt utilfredshed med, at "Venstre er blevet et nyt Socialdemokrati". 

Liberal Alliancen har 3350 medlemmer - der er kommet omkring 1000 nye til i løbet af de sidste fire uger.

Interview med Ejnar Korsgaard Nielsen:

Interview med Anders Samuelsen: