Kommuner har nedprioriteret klimaplan

Ifølge aftale med regeringen skulle kommunernes klimaplaner være færdige i 2013. En håndfuld mangler stadig.

19Stormsikring.jpg

I sommeren 2012 aftalte regeringen og Kommunernes Landsforening, at alle kommuner i 2013 skulle udarbejde klimatilpasningsplaner. Det endte dog med, at fristen blev skubbet yderligere et år.

Alligevel er der flere kommuner, som stadigvæk ikke har lavet en klimaplan. Fem af dem ligger her i landsdelen, og Struer er én af dem. Limfjordsbyen er ellers en af dem, der har været hårdt ramt af oversvømmelser - angiveligt på grund af klimaforandringer.

Her kan du se, hvor langt kommunerne egentlig er kommet med at sikre sig mod klimaændringer:

* Indtil nu har 93 kommuner indsendt planer for klimatilpasning til Naturstyrelsen. Fem mangler stadig.

* De 13 mest ambitiøse kommuner har vedtaget nye normer for oversvømmelser.

* Det betyder, at afløbssystem, terrænoverflader og beredskab skal indrettes, så der maksimalt står 10 cm vand på terræn ved en 100 års-regnhændelse - på steder, hvor det ikke volder skade.

* De 13 kommuner er: Albertslund, Brøndby, Egedal, Frederiksberg, Gladsaxe, Greve, Helsingør, Kalundborg, København, Morsø, Ringkøbing-Skjern, Roskilde og Rødovre.

* De fem kommuner, der endnu mangler at aflevere planer for klimatilpasning, er: Nyborg, Nordfyn, Lolland, Læsø og Struer.

Kilder: Dansk Miljøteknologi, klimatilpasning.dk.

 

/ritzau/