Kæmpe stigning på B&O-aktien kan være et problem

En høj aktiekurs kan ende med at spænde ben for et salg af Bang & Olufsen.

Bang.jpg

Kursen på B&O aktien er steget med mere end 50 procent på fem måneder, og den stigning kan nu stå i vejen for et salg af B&O, skriver Berlingske Business. B&O oplyste i november, at der var flere potentielle købere, men i går fortalte Struer-virksomheden, at der nu kun er en mulig køber tilbage til at overtage hele eller dele af den vestjyske virksomhed. B&Os markedsværdi på børsen er steget til over tre milliarder kroner, men problemet er, at den pris formentlig er for dyr for den køber, der står klar i kulissen, skriver Berlingske Business.