Fyringsrunde på B&O

Bang & Olufsen har onsdag morgen afskediget 28 medarbejdere. Halvdelen af fyringerne er faldet i Struer.

bangoluf.jpg

28 medarbejdere har onsdag morgen mistet deres job hos B&O. 14 af dem var ansat på afdelingen i Struer. Det skriver Dagbladet Holstebro-Struer.

Fyringerne er en del af virksomhedens ambition om at rationalisere og nedbringe omkostningerne.

Afskedigelserne kommer under en måned efter offentliggørelsen af et kvartalsregnskab, der næsten fordoblede underskuddet fra 68 millioner i samme kvartal sidste år til 132 millioner i år.

Ifølge Dagbladet Holstebro-Struer er der også blevet fyret B&O-ansatte i Lyngby og i virksomhedens internationale afdelinger.