Fotograf bag Guldjakken-dokumentar nomineret til prestigefyldt pris

Fotografen Claus Frederiksen er nomineret til årets AIPS-pris i kategorien 'Video Athelete Profile'.

Filmen handler om den tidligere NFL-spiller Morten Andersens rejse fra Struer til Hall of Fame
Filmen handler om den tidligere NFL-spiller Morten Andersens rejse fra Struer til Hall of Fame

Dokumentaren Guldjakken handler om, hvordan Struer-drengen Morten Andersen blev optaget i Hall of Fame, og nu er turen altså kommet til at hylde fotografen bag.

Han er nemlig blandt de tre nominerede til årets AIPS-pris i kategorien 'Video Athelete Profile'.

- Det er helt vildt, og jeg er meget stolt, siger Claus Frederiksen til danskesportsjournalister.dk.

Der har været tusindvis af videoer med i opløbet, men Guldjakken - fra Struer til Hall of Fame har klaret den igennem nåleøjet. 

9:48
Kom med bagom dokumentaren. 

- Indrømmet, det kom lidt som lyn fra en klar himmel her 10 måneder efter filmen blev vist første gang. Så jeg er noget forbløffet, siger fotografen til danskesportsjournalister.dk.

AIPS Sport Media Award afholdes i Budapest den 3. februar, og her kan den danske fotograf blive belønnet med 8.000 dollars - hvilket svarer til mere end 53.000 kroner - hvis han vinder prisen for sin flotte indsats. 

Oppe mod de tunge drenge

Selvom Claus Frederiksen har modtaget den flotte nominering, er der lang vej til den vundne pris. 

- Det er nogle tunge drenge, jeg er oppe imod – NBC og NDR, men nu må vi se, siger han. 

De to andre nominerede fotografer har lavet henholdsvis 'Birthright: becoming Toby Dawson' fra NBC og 'Pelé fra Neubrandenburg' fra NDR.

Dokumentaren er lavet sammen med sportsjournalisten Jimmy Bøjgaard, der efterfølgende er blevet nyhedsvært her på TV MIDTVEST, og tilrettelæggeren Jesper Elming. Alle karakterer fra Herning og Bording. 

TV MIDTVEST har også været med til at finansiere den midt- og vestjyske dokumentar, og derfor kan du se den her eller i vores play-app.

1:31:12
Se dokumentaren her eller i vores play-app.