Forsvarer vil have ændret Handbjerg-dommen

Sagen om det dødelige overfald på 50-årige Knud Ole Johansen kører fra onsdag i Landsretten i Viborg. Anklageren vil have strengere straffe og forsvarene mildere straffe.

061112Hanndbjerg-drab.jpg.crdownload

Onsdag morgen begyndte Landsretten i Viborg sin behandling af Handbjerg-sagen, hvor tre personer i byretten blev dømt skyldige for vold med døden til følge mod en 50-årig mand.

I november blev 38-årige Brian Bøgild Poulsen idømt 8 års fængsel, 20-årige Tania Petersen 6 år og 27-årige Jesper Christensen fik 2 års fængsel for overfaldet. De domme er alt for hårde, og skal nedsættes markant, mener forsvarerne.

- Vi mener stadig ikke, at volden var årsagen til forurettedes død, og dernæst er vi heller ikke enige i de strafudmålinger, som byretten afsagde. Der er næppe nogen tvivl om, at der har været en eller anden form for voldsproblematik. Men jeg mener ikke, at det er i så voldsom en grad, at det kan udløse så lange straffe, siger Keld Frederiksen, der er forsvarer forBrian Bøgild Poulsen til Dagbladet Holstebro-Struer

Omvendt mener anklageren, at alle tre straffe var for milde. Især dommene over Brian Bøgild Poulsen og Tania Petersen skulle have været hårdede i følge anklageren. Det skriver Dagbladet Holstebro-Struer.

Der forventes domsafsigelse i sagen 12. april.

TV/Midt-Vest bragte dette indslag, da dommen blev afsagt i november:

0:38
To mænd og en kvinde fra Struer er dømt skyldige i grov vold med døden til følge i Handbjerg-sagen