Fornem udtagelse til racerkører fra Struer

18-årige Mikkel Overgaard Pedersen er blevet udtaget til Porsche shootout efter en stærk sæson i den skandinaviske Porsche Carrera Cup (arkivfoto).

MikkelOPedersen_0.jpg

18-årige Mikkel Overgaard Pedersen er blevet udtaget til Porsche shooutout, et juniorprogram, hvor han skal repræsentere Carrera Cup Scandinavia. Det skriver det danske motorsite Racemag.

I sidste uge blev Mikkel Pedersen nomineret til Porsches juniorprogram efter en stærk sæson med gode resultater i den skandinaviske Carrera Cup. Men stadig var der en lille tvivl om, hvorvidt det ville række hele vejen til shoot-outen, der foregår i Tyskland den 5. og 6. oktober.

Den lille tvivl er nu ryddet af vejen, skriver Racemag.

- Lige siden jeg valgte at køre Carrera Cup i Sverige, har jeg kendt til denne mulighed. At tage en plads i shoot-outen har derfor været et af mine mål, og at jeg er blevet udtaget er naturligvis glædeligt, siger Mikkel Pedersen til Carreracup.se.

Vinderen skal findes ud af helheden

Shoot-outen afgøres på nogle timers kørsel på bane udfra kørerens evne til at kommunikere med ingeniører og mekanikere. Udover dette vurderer repræsentanterne også en række andre parametre, og finder således den bedste repræsentant ud fra helheden.

Juniorprogrammet er skabt af Porsche Motorsport og deltagerne får i den kommende sæson officiel support af motor-firmaet.

Se artikler om Mikkel Overgaard Pedersen i Racemag:

http://racemag.dk/mikkel-o-pedersen-udtaget-til-porsche-shootout/http://racemag.dk/mikkel-o-pedersen-nomineret-til-porsche-junior-programme/

Se tidligere indslag om Mikkel Overgaard Pedersen i TV MIDTVEST:

http://www.tvmidtvest.dk/nettv/?id=37116