B&O har ikke fået kinesisk eventyr

Ambitiøse planer om at indtage Kina har ikke været en succeshistorie for Bang og Olufsen. En storstilet plan med virksomheden Sparkle Roll er endt i skuffende salg.

B og O Logo_0.jpg

Bang & Olufsen er kendt verden over for deres design. For få år siden planlagde Struer-virksomheden, at kineserne også skulle lære deres eksklusive design at kende gennem et samarbejde med det børsnoterede selskab Sparkle Roll.

Men sådan er det langfra gået, det skriver Jyllands Postens erhvervsmedie Finans.

Sparkle Rolle skulle hjælpe

B&O indgik i 2012 en aftale med det børsnoterede selskab Sparkle Roll, der skulle hjælpe den danske virksomhed med at komme ind på det lukrative, kinesiske marked. Sparkle Roll lever af at sælge Bentley'er, dyre ure og franske vine i Kina, og planen var at åbne 50 kinesiske B&O-butikker før 2014.

Lukker butikker

Men sådan er det ikke gået, skriver Finans. I det seneste regnskab fra Sparkle Roll står der, at der indtil videre er blevet åbnet 30 butikker, mens de har været nødt til at lukke en række butikker, fordi salget ikke har levet op til forventningerne.

- Partnerskabet mellem B&O og Sparkle Roll har ikke udviklet sig nær så positivt, som man kunne have håbet på, siger analysechef Lars Topholm fra Carnegie, der har fulgt B&O i årevis til Finans.

Heller ikke hos Sydbank er de imponeret over B&Os kinesiske eventyr.

- Samarbejdet mellem Sparkle Roll og B&O har være tramt af flere udfordringer. Blandt går udviklingen ikke i det tempo, man kunne have ønsket sig, siger analytiker Søren Løntoft til Finans.

Solgt produkter for 10 mio. kr.

Ifølge det kinesiske regnskab for Sparkle Roll er der blevet solgt B&O-produkter for beskedne 10 millioner kroner fra marts til september 2014.

Bang og Olufsen oplyser, at de "er fuldt tilfredse med samarbejdet."