Badeulykke: Syvårig i bedring

Dreng fra Struer er nu taget ud af kunstigt koma, oplyser lokalpolitiet i Silkeborg.

ambulance.jpg

Den syvårige dreng fra Struer, der søndag blev lagt i kunstigt koma efter en badeulykke i Gjern, har fået det bedre.

Det oplyser politikommissær Merete Norring fra lokalpolitiet i Silkeborg efter en samtale med drengens far tirsdag eftermiddag.

- Da var meldingen, at man var ved at tage drengen ud af kunstigt koma, og at det så lovende ud, siger Merete Norring.

Ulykken skete i badelandet ved Dayz Resort i Gjern. Drengen blev fundet livløs i badebassinet og reddet op en livredder. Han kom til sig selv efter at have fået livreddende førstehjælp, men lægerne besluttede senere at lægge ham i kunstigt koma.