Båd sejlede ind i bro

En sejlbåd ramte lørdag eftermiddag Oddesundbroen og sad fast. Ingen kom noget til.

Oddesundbroen.jpg

Lørdag eftermiddag ved 14:30-tiden sejlede en lystbåd ind i Oddesundbroen - ifølge indsatslederen ved Struer Beredskab - formentlig fordi skipperen på båden tog fejl af højden på broen.

Lystbåden sad fast under broen og Struer Beredskab blev alarmeret for at gå på vandet og med en båd få trukket lystsejleren fri. Inden beredskabet nåede så langt kom vinden imidlertid sejleren til undsætning; et vindstød pustede så meget til bådens sejl, at den rev sig fri og kunne sejlere videre.