Anholdt for røveri

To mænd anholdt kort efter røveriet mod videobutik i Struer.

HolstebroNaerSkilt.jpg

En 27-årig mand fra Holstebro og en 29-årig mand fra Struer blev onsdag aften anholdt og sigtet for røveri mod videobutikken Bogard i Struer.

Røveriet skete onsdag aften klokken 20.45, da to mænd truede ekspedienten med en kniv og herefter selv forsynede sig med kontanter fra kasseapparatet. Omkring halvanden time senere blev de to mænd anholdt i Holstebro - ifølge Allan Laustsen fra lokalpolitiet i Holstebro var det blandt andet vidneforklaringer, der ledte politiet på sporet af de to.

Den 27-årige fra Holstebro er senere blevet løsladt, da politiet ikke mener, at han var med til røveriet. Manden fra Struer er til gengæld blevet varetægtsfængslet i 14 dage - politiet leder nu efter den anden gerningsmand til røveriet.