75-året for befrielsen: Ung mand fra Struer anerkendt som modstandsmand

Jens Rølle, der er hovedperson i TV MIDTVEST-serien ’Min Morfars Modstandskamp’, døde på flugt til Sverige i 1943. Dokumenter afslører, at han blev anerkendt som modstandsmand efter krigen.

Min morfars modstandskamp
Foto: Privatfoto.

I Rigsarkivet i København ligger et omslag i gulnet karton med slidte hjørner. På forsiden står der med skråskrift: Jens Krejbjerg Rølle, Kirkegade 3, Struer.

Indholdet er en række dokumenter fra Erstatningsrådet, en instans, der blev nedsat efter 2. Verdenskrig under det daværende Arbejds- og Socialministerium, og som behandlede sager om erstatning til besættelsestidens ofre.

På baggrund af vidneudsagn om den unge Struer-bo Jens Rølles aktiviteter mod besættelsesmagten under 2. verdenskrig blev det den 9. november 1954 afgjort, at Jens Rølles to børn ville modtage 4500 kroner i erstatning og en årlig rente på hver 900 kroner frem til deres 18 års fødselsdag.

Børn fik penge efter krigen

Jens Rølles datter, der var knap to år, da hun mistede sin far, husker, at beløbet gjorde det muligt for hende at betale husleje under sin studietid, da hun læste på Handelshøjskolen i Aarhus.

- Vi voksede op hos vores mormor, så selvfølgelig betød det beløb noget for vores muligheder. Men det handler mest om, at jeg er glad for, at min far fik den anerkendelse, at hans rolle under krigen og tabet af hans liv blev anerkendt, siger Bente Rølle.

Jens Rølles to børn. 
Jens Rølles to børn. 

Også Jens Rølles søn Kalle Rølle husker udbetalingen, da han var 14 år gammel.

- Min far har alle dage været en helt i mine øjne. Jeg er stolt af at være søn af en, der gjorde modstand. Dengang betød det jo rigtig meget, om man havde kæmpet på den ”rigtige side”, og det havde vores far, siger Kalle Rølle, der er født dagen før den danske besættelse i 1940.

Barnebarn på jagt i historien

Det er Jens Rølles barnebarn, Pernille Rølle, der gennem to år har undersøgt omstændighederne omkring morfarens død, der har fundet sagen fra Erstatningsrådet i Rigsarkivet.

I sagen står der, at Holstebro Politi på Erstatningsrådets vegne afhørte vidner om Jens Rølles aktiviteter mod den tyske værnemagt under 2. verdenskrig. Her er Jens Rølles storebror Lars Rølle, der blev leder af jernbanesabotagen i Struer senere i krigen, blandt andet blevet afhørt:

- Jens Rølle havde betraget tyskerne som fjender fra den dag, de rykkede ind i Danmark. Forulykkede (Jens Rølle) havde tidligere sejlet med engelske skibe, således under den spanske borgerkrig, da han med engelske skibe sejlede ammunition til Spanien – til de røde. Og han havde stor sympati for englænderne og deres sag.

- Allerede tidligt efter den tyske invasion havde han planlagt at søge at komme til England for at komme ind i krigen på engelsk side, står der i vidneforklaringen fra den 27. april 1954.

Jens Rølles barnebarn, Pernille Rølle, har brugt flere år på at undersøge sin morfars skæbne. 
Jens Rølles barnebarn, Pernille Rølle, har brugt flere år på at undersøge sin morfars skæbne. 
Foto: Morten Lyngsø

Omkom under flugt til Sverige

Jens Rølle flygtede til Sverige i september 1943. Det skete efter, at han havde afsonet en fængselsdom på fire måneder for at være kommet i slagsmål med en tysk underofficer på politistationen i Struer.

Her står der i Erstatningsrådets sag, at den ældste bror Lars Rølle havde spurgt til, hvad der skulle ske, når Jens Rølle blev løsladt:

- Jeg havde talt med ham om hans planer efter løsladelsen. Og de gik kun ud på at komme til England for at komme til at deltage i krigen. Enten som soldat i den britiske marine eller som sømand på et fragtskib, står der i vidneforklaringen. 

Men Jens Rølle nåede ikke så langt.

Den 7. september 1943 blev han fundet død på stranden i den sydsvenske by Kämpinge. Det er aldrig blevet slået fast, hvordan han døde.

Hør første afsnit i podcastserien: Min Morfars Modstandskamp