40-årig kvinde kørte narkokørsel uden kørekort

Den 40-åriges bil blev konfiskeret.

Kvinden fik konfiskeret sin bil.
Kvinden fik konfiskeret sin bil.
Foto: martin sylvest Andersen, Scanpix

En 40-årig kvinde fra Karup valgte i går aftes at tage bilen, selvom hun skulle have ladet den blive derhjemme.

Klokken 20:19 blev hun stoppet i Struer af en patrulje, der lavede et rutinetjek. Her testede hun positiv for narkotika.

Det er i sig selv nok til at blive taget med på stationen til en blodprøve, men det var ikke det eneste problem.

- Patruljen fandt også en hobbykniv, hvilket er en overtrædelse af våbenloven, så det bliver hun sigtet for, fortæller Knud Lauridsen fra Holstebro Politi.

Mistede bilen

Samtidigt havde kvinden ikke noget kørekort. Det var tredje gang, at hun blev stoppet uden, hvilket gjorde, at politiet konfiskerede hende bil.

- Hun blev løsladt efter blodprøven, og så må hun ind og forklare sig foran en dommer, siger Knud Lauridsen.