14-årig kæmpehit i Kina

Den 14-årige balletdanser Sidsel Boye Rasmussen fra Struer er blevet et kæmpe hit i Kina efter at have optrådt i et stort tv-show.

sidselboyerasmussenweb.jpg

Sammen med en række andre elever fra Balletskolen i Holstebro optrådte 14-årige Sidsel Boye Rasmussen i sidste uge for omkring 300 millioner tv-seere i Kina, skriver BT.dk.

1 mio. følgere

Nu har Sidsel fundet vej til de kinesiske hjerter. "The danish angel", som kineserne kalder hende, er den syvende mest omtalte person på det kinesiske sociale medie, Weibo.

- Det er jo meget overvældende. Vi havde på ingen måde forestillet os, at det skulle ende sådan her. Hun er jo bare en ganske almindelig pige, som åbenbart har ramt noget i de kinesiske hjerter, siger Sidsels far, Jens Boye Rasmussen til BT.dk og tilføjer, at omkring en million mennesker følger hans datter på Weibo.

Den 14-årige balletdanser har nu også over 179.000 følgere på Instagram.

TV MIDTVESTs Sebastian Andreasen har tidligere lavet dette indslag, hvor eleverne sad nede på Balletskolen og så med, da showet blev sendt i Kina.

1:01
Elever fra Balletskolen i Holstebro har været i Kina for at deltage i et underholdningsprogram.