Mere liv ved storkereden - storkeparret fulgte interesserede med

Hele dagen er der blevet gravet og gravet ved storkereden i Bækmarksbro. Og selv storkeparret Karla og Kjeld var ude for at undersøge, hvad der foregik.

Tirsdag er der taget hul på et nyt vandhulsprojekt, som skal sikre mad til storkene, når de formentlig vender vender tilbage igen for at få unger.

- På sigt betyder det, at vi ikke skal fodre dem længere. Måske kan vi også få kvæg til at græsse her igen, og der er et projekt med hegn på vej også. Så storken løfter virkelig mange ting ved at have slået sig ned her, siger storkeværten Per Fjeldgren.

Planen er, at der med tiden skal laves tyve nye vandhuller på en strækning fra Bækmarksbro til Flynder Kirke.

- Nu er vi i gang med første etape. Tyve vandhuller lyder af meget, men nu er vi i gang med første etape. Vi når nok fem til seks vandhuller i år, og så fortsætter vi næste år. Og kommer der en storkefamilie mere, så kan det godt være, vi skal grave flere vandhuller, siger Per Fjeldgren.

Femhundrede gange så mange frøer

De første vandhuller bliver gravet ved Flynder Å, og de skal være med til at formere bestanden af frøer, som er et godt fødegrundlag for storkene.

- Vi vi gerne nå derhen, hvor der er fødegrundlag nok til, at storkene kan klare sig selv. Nu får de stadig mad en gang om dagen. Hvis der er mange frøer, er der meget at æde, og så har storkene nemmere ved at skaffe føde nok til dem selv og ungerne, siger biolog Kåre Fog.

Men det er ikke bare almindelige vandhuller, der bliver gravet.

- Vi prøver at lave noget i engen, der ligner en naturlig lavning og er så fladvandet, så det tørrer ud en gang i mellem, og der ikke kommer fiskebestande, for så vil frøerne ikke yngle. Der skal være femhundrede gange så mange frøer som nu, så kører det, og så kan vi også få flere storke hertil, forklarer biologen.

Det er storkeeksperternes forventning, at der kommer storkeunger i reden igen. Forhåbentlig allerede til næste år.