Vælgerne er splittet: Skal Støjberg for en rigsret?
Flest vælgere mener, at Inger Støjberg skal stilles for en rigsret, men mange er stadig i tvivl, viser en måling. Torsdag kommer afgørelsen.
Skal Inger Støjberg (V) for en rigsret?
Spørgsmålet splitter vælgerne, ligesom det splitter Folketinget, men torsdag kommer der en afklaring.
Ifølge en Voxmeter-måling, foretaget for Ritzau, svarer 40 procent af vælgerne, at de mener Inger Støjberg skal stilles for en rigsret, mens 33 procent er imod. 16 procent uafklaret på spørgsmålet.
Splittelsen overrasker ikke Rune Stubager, der er professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, hvor han forsker i vælgeradfærd.
- Vi har ikke de underliggende tal her, men jeg vil tro, at der er en meget stærk sammenhæng mellem, hvilket parti de stemmer på, og hvad de svarer.
- Tallene illustrerer på den måde også det dilemma, de to store partier, Socialdemokratiet og Venstre, står i, når de skal beslutte sig for, om de støtter en rigsret eller ej. Det er et emne, der ikke er en klar vindersag, siger Rune Stubager.
To partier kan være tungen på vægtskålen
De to store partiers folketingsgrupper mødes forskellige tidspunkter torsdag, hvor de skal diskutere i gruppen, om de ønsker en rigsretssag. Det samme gør De Konservatives folketingsgruppe.
Fra 8.30 - 10.00 holder Venstre møde i Landstingssalen på Christiansborg, mens Socialdemokratiet holder møde virtuelt fra klokken 9.00 - 10.00. Senere på dagen vil den endelige afklaring, om hvor vidt Inger Støjberg skal stilles for en rigsretssag, komme.
Hvis Venstre eller Socialdemokratiet stemmer for, vil der være flertal for en rigsretssag.
Resultatet vil påvirke vælgerne
Hvad de to partier ender med at beslutte vil få betydning for vælgernes holdning til spørgsmålet.
- En ting er, hvad vælgerne måtte sige, før en beslutning er truffet. Men det er også sådan, at vælgerne i et vist omfang kan overtales til at mene noget andet, hvis deres parti kommer med gode argumenter for at ændre holdning, siger Rune Stubager.
- Når de to store partier finder ud af hvad de vil, så vil det formentlig trække en del af deres vælgere i retning af den beslutning, de træffer.
Sagen handler om adskillelsen af alle asylpar, hvor den ene var mindreårig, i 2016, hvor Inger Støjberg var minister. Først ombudsmanden, siden byretten, så Instrukskommissionen og til sidst uvildige advokater har alle vurderet, at den praksis var ulovlig.
Instrukskommissionen har desuden fundet, at Inger Støjberg var vidende om, at udførslen af en sådan praksis ville være ulovlig.
