Tidligere næstformand: Utrolig ked af endnu et formandsopgør i Venstre

Tidligere næstformand i Venstre, Kristian Jensen, skriver på Facebook, at han støtter Ellemann og hans linje i partiet.

- Jeg er ked af, at det er kommet så vidt, men finder det rigtigt, at hun nu har trukket sig, skriver Kristian Jensen på Facebook.
- Jeg er ked af, at det er kommet så vidt, men finder det rigtigt, at hun nu har trukket sig, skriver Kristian Jensen på Facebook.
Foto: Philip Davali / Ritzau Scanpix

Inger Støjbergs afgang har fået den tidligere næstformand i Venstre til tasterne.

- Jeg er utrolig ked af, at Venstre nu igen står i et formandsopgør. Men jeg ved fra tidligere erfaring, at samarbejde kan være så betændt, at det er umuligt at fortsætte.

Sådan skriver Kristian Jensen på Facebook.

- Derfor bakker jeg helt og fuldt op om Forretningsudvalgets opbakning til Jakob Ellemann her til aften. Han er den rette formand for Venstre, og jeg støtter hans kamp for at bringe Venstre tilbage i spidsen for Danmark.

Kristian Jensen skriver også, at sagen ikke handler om barnebrude eller en hård udlændingepolitik i Venstre. Han mener, at sagen handler om retssikkerhed.

- Enhver er uskyldig indtil andet er bevidst, også Inger. Det betyder i mine og loven øjne, at hun er uskyldig indtil hun måtte få en dom, men også at hun skal acceptere at blive stillet til ansvar for sine handlinger og vurderet af en dommer, skriver Kristian Jensen.

Han støtter, at anklagerne mod Støjberg skal afgøres i en Rigsretssag, og er han glad for, at forretningsudvalget bakker op om dette.

- Desværre accepterede Inger ikke den klare besked fra Forretningsudvalget og dermed Venstres bagland.

- Inger er ikke dømt for noget ved en retssal. Men hun er blevet bedt om at trække sig, fordi hendes handlinger ikke er forenelige med at være en del af ledelsen i Venstre. Jeg er ked af, at det er kommet så vidt, men finder det rigtigt, at hun nu har trukket sig, skriver Kristian Jensen.

Har selv prøvet at trække sig

Da Kristian Jensen var næstformand i Venstre endte han selv med at trække sig, ligesom Inger Støjberg nu har gjort.

Dengang var det også et dårligt forhold mellem formand Lars Løkke og næstformand Kristian Jensen, der endte i et kampvalg, hvor først Kristian Jensen valgte at gå af og derefter Lars Løkke.

Kristian Jensen trak sig som næstformand på et hovedbestyrelsesmøde i Brejning den 31. august 2019.

28:22
Mandag den 31. august er det nøjagtig et år siden, Kristian Jensens politiske liv blev ændret totalt. På et skæbnesvangert møde i Brejning brast drømmen om at komme til at stå i spidsen for Venstre.