Lanterner af syltetøjsglas
Snor
Glas
Sand eller små sten
Fyrfadslys
Snoren vikles dekorativt omkring et syltetøjsglas. Fyld lidt sand eller sten i bunden og sæt et fyrfadslys i.
Kai Hartmeyer har samlet gode kollegaer til en sommerfest ude i det fri på heden. Alle bidrager efter bedste evne. Der bliver sunget, sanket mad i naturen og smagt på hjemmelavet snaps, når kollegaerne mødes til hygge, bål og snak. Samtidig er der masser af inspiration, hvis man selv vil invitere til en dag i det fri.
Snor
Glas
Sand eller små sten
Fyrfadslys
Snoren vikles dekorativt omkring et syltetøjsglas. Fyld lidt sand eller sten i bunden og sæt et fyrfadslys i.
Papirposer, gerne A5
Maling eller tusser
Stort fyrfadslys
Dekorer poserne med tegninger, sjove citater eller lignende.
Fyld papirsposerne med sand og et stort fyrfadslys. Så er du klar til at pynte dit havebord eller græsplænen.
Karen Klarbæk beskriver på sin blog, hvordan man folder en lanterne som en Waldorf stjerne.
Fint snittet spidskål
Grønne asparges
Slikærter
Dild og karse
Pyntes med blomster fra f.eks. ramsløg, stedmoderblomster, tjørn eller vilde roser
Tzatziki:
Agurk revet og vredet med lidt salt
Græsk yoghurt
Hvidløg eller ramsløg
Lidt honning og olivenolie til at runde smagen af med
1 dl mælk
10 g gær (gerne tørgær, hvis du er på fjeldtur)
1 dl vand
0,5 spsk. natron
0,5 tsk. salt
1 spsk. olivenolie
300 g hvedemel
Lun mælken lidt, så den er lillefingervarm. Rør gæren i. Tilsæt vand, natron, salt, olie og mel. Ælt dejen igennem og lad den hæve i 2 timer.
Efter hævning deles dejen i 12 stykker, som rulles ud i 1/2 cm tykkelse. Bag brødene på en varm, tør pande i 2-3 minutter på hver side.
Velbekomme!
Porse, også kaldet moseporse, er en lav busk, der gror på fugtige steder i moser eller på fugtige heder. Er du i tvivl, om du har fundet porse, så gnid bladene eller knopperne mellem fingrene - så kommer den meget kraftige og aromatiske duft af porse frem.
Lav din egen porsesnaps ved at tage de friske grønne blade og put dem direkte ned i en smagsneutral snaps. Allerede efter få timer er den god, men du kan også lade den trække i en uges tid og efterfølgende fortynde den, indtil den har den smag, du ønsker.
Brændenælder kender de fleste som en ubehagelig fætter, fordi den brænder, når man rører den. Men med handsker og lange bukser er det absolut en plante, der er værd at samle.
Brændenælder er en meget alsidig plante og kan bruges alle de steder, hvor du vil bruge spinat, som eksempelvis i brød og omelet. Brændenælder findes overalt, og har du først fundet et godt sted, så kan du plukke hele sommeren, for de skyder hurtigt igen, hvis du klipper dem ned.
Almindelig syre er i familie med rabarber. Den kendes på den røde blomsterstand, der er nærmest ‘buskagtig’. De lancetformede blade har en let syrlig smag og er gode i salater. De indeholder oxalsyre og på samme måde som rabarber, skal man ikke spise for store mængder på en gang.
Mælkebøtten gror overalt - på græsplænen, engen og marken. De grønne mælkebøtteblade er noget af det første, man kan finde i det tidlige forår - de er gode i salaten. Senere på sæsonen bliver bladene grove og bitre. De gule blomsterblade er gode til saft, sirup eller bare som pynt på salaten. De gule blomsterblade og roden kan også bruges til snaps.
De vilde små stedmoderblomster gror ofte på steder med mager jord og i klitterne. De ligner martsvioler, og begge dele er flotte som pynt på salater og kager.
Engkarse findes på fugtige steder, langs grøfter og på fugtige enge. Både blomster og blade kan bruges i salater, og de har en skarp og let bitter karsesmag.